Gengivet data fra Evolution of FIRO-B to Element B af Will Schutz, Ph.D. Original udgivet af The Schutz Company, 2009. Oversat til dansk af LeaderHubs, 2024. Redaktør: Charlotte Pontoppidan Wise.

FIRO-B:

Et af de mest anvendte instrumenter nogensinde.

Vurderet til at være det værktøj, der kan anvendes til flest forskellige træningsformål — undersøgelse fra 1983 med sammenligning af mere end 70 værktøjer (Pfeifer et al., 1976)

Er anvendt af millioner af mennesker i løbet af de sidste 30 år

Og det hele var en fejl!

Altså, ikke helt en fejl.

Jeg har aldrig ment, at FIRO-B (Fundamental Interpersonal Relations Orientation — Behaviour) skulle være et værktøj til generel brug. Det blev kun bygget til ét formål.

Under Koreakrigen blev jeg indkaldt af den amerikanske flåde, hvor jeg fik til opgave at udtænke en metode til at forudsige, hvem der ville arbejde godt sammen med hvem. Jeg udførte flere eksperimenter for at forudsige teamkompatibilitet (samarbejdsevne) og udtænkte i den forbindelse FIRO®-teorien og FIRO-B-instrumentet. FIRO-B er designet til at hjælpe med at forudsige interaktion mellem to personer. Til det formål var værktøjet meget vellykket. Jeg havde ingen idé om FIRO-Bs værdi til noget andet formål.

Noget senere spurgte et meget anerkendt forlag, om jeg ville have FIRO-B udgivet. ”Ja, hvorfor ikke?” sagde jeg og forsvandt ind i Human Potential-bevægelsen. Femten år senere dukkede jeg op igen, og til min forbløffelse og glæde fandt jeg FIRO-B, hvor end jeg gik.

Jeg fandt også flere publikationer, der beskrev, hvordan man fortolker instrumentet.

”Men det var aldrig meningen, at det skulle bruges på alle disse måder.”

Forsigtigt undersøgte jeg FIRO-B igen og blev bekræftet i, at det var et godt instrument, men det kunne gøres langt bedre. Jeg kæmpede med mig selv i et stykke tid, ville ikke pille ved noget, der havde succes, men ville alligevel heller ikke fortsætte med at blive identificeret med et instrument, som jeg vidste kunne forbedres markant.

Da jeg gav efter for den sidstnævnte følelse, fortsatte jeg med at foretage væsentlige ændringer i instrumentet, mens jeg bibeholdt dets enkelthed og korthed. Resultatet er Element B (B for Behaviour), som jeg betragter som et stort fremskridt fra FIRO-B.

Ved at læse de offentliggjorte fortolkninger af FIRO-B i lyset af mit nuværende blik på psykologiske instrumenter, fandt jeg ud af, at manualerne ikke afspejlede den måde, jeg ville fortolke hverken FIRO-B eller Element B på.

Men da jeg ikke havde offentliggjort mine egne retningslinjer, havde jeg automatisk overladt fortolkning til andre. Det besluttede jeg mig for at rette op på.

I artiklen her opsummerer jeg udviklingen fra FIRO-B til Element B og giver en enkel konverteringsmetode. På den måde kan de af jer, der har samlet FIRO_B data, fortsat anvende dem fuldt ud. Du vil også nemt kunne udvide din forståelse af FIRO-B til en lige så klar forståelse af Element B.

Will Schutz (1925-2002), skaberen af The Human Element®, der er en videreudvikling af FIRO®-teorien og Elements of Awareness.

Ændringer

Element B er afledt af den reviderede FIRO®-teori, mens FIRO-B er baseret på teoriens oprindelige form. Det følgende er en oversigt over udviklingen af FIRO-teorien siden 1982 og dens effekt på instrumenterne.

Fra nærhed til åbenhed

Som beskrevet ovenfor præsenterer FIRO®-teorien tre områder til forståelse af menneskelig interaktion. I den oprindelige teori blev disse områder på adfærdsniveau kaldt inklusion, kontrol og nærhed.

Mange års erfaring viste, at udtrykket ”nærhed” blev brugt forkert. Begrebet nærhed refererer primært til en følelse snarere end til adfærd.

Følgelig blev ”nærhed” ændret til den væsentlige adfærdsmæssige ingrediens i nærhed, ”åbenhed”. De tre adfærdsdimensioner blev derfor:

Inklusion – det område, der beskæftiger sig med at opnå en optimal mængde af kontakt med mennesker. Det har at gøre med dimensionerne INDE og UDE.

Kontrol – det område, der handler om at opnå en optimal mængde kontrol over mennesker. Det har at gøre med dimensionerne TOP og BUND.

Åbenhed – det område, der beskæftiger sig med at opnå en optimal mængde personlig åbenhed med mennesker. Det har at gøre med ÅBEN og LUKKET. Nogle mennesker nyder relationer med andre, hvor de betror deres følelser og inderste tanker. Andre mennesker foretrækker ikke at være åbne overfor andre mennesker, at holde relationer upersonlige og at have bekendte fremfor nære venner. Alle har i en eller anden grad et ønske om at være åbne og et ønske om at holde relationer private. Åbenhed har at gøre med dimensionerne ÅBEN og LUKKET.

Alle emner på FIRO-B Nærhed-skalaen er i Element B blevet erstattet af emner, der måler Åbenhed.

Udtrykt og ønsket

En anden ændring fra den oprindelige FIRO®-teori påvirker de målte aspekter af adfærd eller følelser. I de originale FIRO®-instrumenter måles de udtrykte og ønskede aspekter af hver dimension.

En nærmere undersøgelse viste, at Udtrykt og Ønsket ikke var enderne af det samme kontinuum.

Det modsatte af Udtrykt er Modtaget. Det modsatte af Ønsket er Observeret, eller hvad jeg Oplever.

I overensstemmelse hermed beder Element B mig, respondenten, om at beskrive:

Udtrykt (hvad jeg gør overfor dig) og modtaget (hvad jeg får fra dig) adfærd.
Oplevet (hvad jeg observerer) og ønsket (hvad jeg kunne tænke mig) adfærd.

Som resultat deraf giver Element B dobbelt så mange mål som FIRO-B.

Derudover kan jeg for hvert adfærdsområde udforske uoverensstemmelsen mellem min opfattede status (hvad jeg ser) og min ønskede situation (hvad jeg kunne tænke mig). I et rådgivningsmiljø er denne sammenligning nyttig til at fokusere opmærksomheden på kilder til utilfredshed og områder med ønsket forandring.

Svarkategorier

I FIRO-B bruges to sæt svarkategorier:

Dette fører til tre vanskeligheder:

Nogle gange gentages det samme emneindhold for hvert sæt svar (f.eks. FIRO-B emne 14 og 26, ”Jeg bliver let ledet af mennesker”). Denne gentagelse giver ofte indtryk af, at hele emnet gentages.
De forskellige sæt svar kræver, at respondenten skifter mentalt sæt.
Nogle respondenter distraherer sig selv med spørgsmål om ”sjældent” er hyppigere end ”lejlighedsvis”.

Disse vanskeligheder er elimineret i Element B. Der er kun ét sæt svarkategorier for Element B. Disse svar har ikke navne. De er nuancer af overensstemmelse med hvert punkt. Denne metode tilskynder respondenterne til at bruge deres overordnede følelse til at svare på emnet i stedet for at bekymre sig for meget om at diskutere betydningen af hvert svarord.

Udover at øge klarheden betyder denne ændring også, at det ikke tager længere tik at besvare en Element B end en FIRO-B spørgeramme, på trods af en stigning i antallet af krævede svar.

Der er tre sæt tal i FIRO-B: Hvert emne er nummereret, hvert muligt svar er nummereret, og de valgte svar er nummererede. Nogle respondenter finder dette forvirrende. I Element B er alle disse tal væk og der er nu alene de skalaresultater, der er opnået efter at have scoret instrumentet.

Titel

For at beskrive det samlede instrument blev ordet Element valgt til at erstatte ordet Skala. Dette blev gjort af to årsager:

”Skala” er ikke et teknisk korrekt udtryk. En skala defineres normalt som et sæt genstande med visse psykometriske egenskaber. Denne definition gælder for hvert sæt af ni emner, der udgør instrumentet, men ikke for instrumentet som helhed. ”Element” formidler idéen om, at hvert instrument måler en del af en helhed: Den menneskelige organisme.

Per definition er et ”element” en komponent eller bestanddel af en helhed, som helheden kan opløses i ved analyse. ”Element” indebærer, at en bedre forståelse af en samlet person er resultatet af forståelsen af elementerne i en person og forholdet mellem disse elementer.

Emnets ordlyd

Ordlyden af emnerne er blevet forenklet, og vanskelige ord, tvetydige kvalifikationer og negativt formulerede emner er næsten blevet elimineret. Disse ændringer forbedrede skalerbarheden af emnerne for mange skalaer.

Forenklet scoring

Element B er selvscorende; det kræver ikke separate scoringsskabeloner. Selvom denne ændring er rent praktisk, vil den uden tvivl blive budt velkommen af alle brugere, da scoring nu kan udføres hurtigt og nemt.

Selvscoring giver også en mere personlig forbindelse mellem respondent og instrument, der gør scoringer mere personligt meningsfulde.

Skalanavne

Skalaerne, der udgør Element B, er navngivet med sætninger som: ”Mennesker kontrollerer mig” eller ”Jeg kan godt lide mig selv”, snarere end med enkelte ord som ”autoritær” eller ”paranoid”. Hver skala scores fra 0 til 9. Scoren angiver, i hvilken grad jeg er enig i skalaens navn. Jo højere score, jo større enighed. En score på 8 for eksempel på ”Jeg er åben overfor mennesker” indikerer, at jeg er meget enig i udsagnet, det vil sige, at jeg føler, at jeg er meget åben overfor mennesker.

”Højeste” score

Fortolkning af størrelsen af FIRO-B-skalaerne udgjorde et dilemma. Hvad er en ”høj” score? Hvad betyder ”høj”? Desværre er der ikke noget enkelt svar. Her er de alternativer, der typisk blev brugt:

Området er opdelt vilkårligt, så 0, 1 og 2 kaldes lav; 3, 4, 5 og 6 kaldes middel; og 7, 8 og 9 kaldes høje. Men gennemsnitsscoren adskiller sig radikalt mellem undergrupper. For eksempel er en middelscore på 5 for en ingeniør ekstremt høj på: ”Jeg agerer tæt og personligt med mennesker”. (ingeniører scorer gennemsnitligt 2,1)
Scoren sammenlignes med en referencegruppe. Sælgere har for eksempel i gennemsnit 7,0 (FIRO-B) på at ønske at blive inkluderet. Derfor er en score på 5 lav i sammenligning med sælgere. Men sammenlignet med kreative arkitekter (i gennemsnit 1,7) er en score på 5 meget høj.
En score kan sammenlignes med mine andre scores. Hvis jeg scorer 0 på alle skalaer undtagen én, og 2 på den skala, kan 2 blive betragtet som høj.

Imidlertid er alle disse metoder utilfredsstillende. Anvendelse af målene ”Hvad jeg observerer” og ”Hvad jeg kunne tænke mig” giver et mere tilfredsstillende svar på, hvordan man fortolker skalaresultater. Jeg introducerede derfor konceptet: ”Forskel”.

Forskel

Ved at sammenligne hvad jeg observerer med hvad jeg kunne tænke mig, får jeg et mål for forskellen mellem de to. I stedet for vilkårligt at afgøre, om en skala-score er høj eller lav, som beskrevet ovenfor, ser jeg, om min skala-score, uanset dens størrelse, er, som jeg ønsker, at den skal være. For eksempel, når jeg trækker min score for, hvad jeg kunne tænke mig, fra min score på, hvad jeg observerer, får jeg en forskelsscore, der fortæller mig, hvor tæt min ”hvad jeg ser”-score er på mit ideal, uanset hvor høje eller lave mine faktiske scorer er.

Hvis jeg scorer 4 på ”Jeg føler mig kompetent” og 4 på ”Jeg ønsker at følge mig kompetent”, behøver jeg ikke at være bekymret for, om 4 er for højt eller for lavt, da jeg er, hvor jeg gerne vil være. Hvis jeg scorer 6 på ”Du inkluderer mig” og 9 på ”Jeg ønsker, at du inkluderer mig”, får jeg ikke, hvad jeg ønsker, selvom 6 i absolutte tal er en relativt høj score. Da det, jeg observerer, er ret anderledes end det, jeg kunne tænke mig, vil jeg selvfølgelig gerne ændre mig.

”Forskel” er defineret som ”Jeg har ikke, hvad jeg ønsker at have” – forskellen mellem, hvad jeg observerer og hvad jeg kunne tænke mig.

Det kan fortolkes på to måder:

Ulykkelighed. Jeg kan sige ”Mennesker inkluderer mig” 2, for eksempel, og ”Jeg kunne tænke mig, at mennesker inkluderer mig” 8. Denne forskel kan være en kilde til stor utilfredshed i mit liv og føre til megen tristhed og depression.
Anerkendelse. Eller denne forskel kan simpelthen være en anerkendelse af den tilstand, jeg er i på nuværende tidspunkt. Jeg er ikke nedtrykt over det, jeg anerkender simpelthen, at tingene ikke er som jeg ønsker, at de skal være, og jeg er tilfreds med mine fremskridt i retning af at ændre dem. Hvor meget af hver af disse to muligheder er sandt, er op til mig at afgøre. Scorer fra Element B alene er tavse på det punkt.

Resumé: Fordele ved Element B fremfor FIRO-B

Alle Element B-punkter er blevet redigeret for at sikre ensartethed i form og for at eliminere tvetydighed og vanskelige ord. Dette forbedrer klarheden og skalerbarheden.
To sæt svarkategorier på FIRO-B er blevet reduceret til et enkelt sæt på Element B.
For at mindske forvirringen er alle numre undtagen de endelige resultater blevet elimineret fra Element B.
Dimensionen nærhed er blevet erstattet af dimensionen åbenhed, en adfærd tilsvarende de to andre dimensioner, inklusion og kontrol. Da nærhed er en blanding af følelse og adfærd, er den ikke på linje med inklusion og kontrol.
Der er skabt nye emner for Åbenhed for at afspejle adfærd, set i modsætning til emnerne for Nærhed, som har et indhold præget af følelser.
Aspekterne Udtrykt og Ønsket, der anvendes i FIRO-B, er enderne på to kontinuer. Udtrykt er det modsatte af Modtaget, og Ønsket er det modsatte af Oplevet eller Observeret. Element B inkorporerer begge kontinuer. Disse aspekter kaldes nu Udtrykt-Modtaget og Oplevet-Ønsket.
Element B giver mere end dobbelt så meget information som FIRO-B, da det også giver et internt mål for tilfredshed for hvert par skalaer ved at sammenligne ”Hvad jeg observerer” med ”Hvad jeg kunne tænke mig”.
Grundet strømlining tager Element B ikke længere tid at færdiggøre end FIRO-B. Begge tager i gennemsnit 8-12 minutter at gennemføre. Element B tager yderligere 6-8 minutter til selvscoring.

Teknisk information

Skalering af Element B

Element B blev genereret ved at bruge: (1) facetdesign, (2) dikotomiske beslutninger og (3) Guttman-skalering.

Facetdesign

Facetdesignet er en teknik, der bruges til at beskrive det samlede indholdsunivers for et givet undersøgelsesområde (Skye, 1978). De celler, der genereres af designet, bruges til at konstruere en række elementer, der har til formål at måle et valgt område. Denne procedure sikrer os, at skalaelementerne måler det, vi siger, de måler, som angivet med skalaens navn.

Et facetdesign af indholdsuniverset blev udviklet og emner til et spørgeskema genereret ud fra dette design. De facetter af interesse for Element B er:

Indhold: De specifikke interpersonelle områder, hvor interaktioner forekommer – inklusion, kontrol og åbenhed.
Retning: Interaktion kan stamme enten fra mig til dig (Udtrykt) eller fra dig til mig (Modtaget).
Tilstand: Hvad jeg observerer (Oplevet) eller hvad jeg kunne tænke mig (Ønsket).

Det samlede antal muligheder for måling er givet ved produktet af mulighederne for hver facet: 3 (indhold) x 2 (retning) x 2 (tilstand) = 12. Tabel 1 viser alle mulige kombinationer af disse variable.

Dette udgør facetdesignet for Element B:

Hver celle bliver til en skala, og et sæt skalaer udgør Element B. Kodenumre tildeles hver celle for at lette identifikation af skalaerne.

Dikotomiske beslutninger

Punkter er genereret fra facetdesignet og raffineret med metoden dikotomiske beslutninger. Når indholdsuniverset er specificeret af facetdesignet, defineres hver facet, og der oprettes flere punkter til hver celle.

Eksempler på facetter:

Inklusion = Det område, der handler om at opnå den helt rigtige mængde kontakt med andre mennesker.
Udtrykt = Hvad jeg indleder eller hvordan jeg agerer overfor dig.

Hver genstand er trykt på et separat kort, og kyndige og uafhængige dommere (normalt fem) får til opgave at klassificere disse kort.

Definitioner af facetterne præsenteres for dommerne som en række dikotomiske afgørelser. Dommerne træffer disse beslutninger successivt for hvert emne, indtil genstanden hviler i en endelig kategori. Ved at bruge en statistik, der er udarbejdet til dette formål (Schutz, 1952), beregnes den procentvise overensstemmelse mellem dommere for hver dikotomi. En genstand siges at have definitionen, hvis en forudbestemt procentdel (normalt 90) af dommere er enige om den endelige placering af emnerne. Tabel 2 viser det dikotomiske beslutningsdesign for Element B.

Hver viste kategori er defineret i en sætning eller to. Procent enighed blandt dommere for hvert emne beregnes for hver af de 15 dikotomier. Hvis dommerne ikke er enige om, hvilke genstande, der hører til i hvilke kategorier, er det en simpel sag at opdage, hvilken dikotomi, der er upålidelig, præcisere definitionen af den dikotomi og gentage klassifikationsproceduren med nye dommere. Punkter med lav overensstemmelse undersøges og enten omformuleres eller elimineres. På denne måde forbedres skarpheden af kategoriernes definitioner og klarheden af emnerne indtil 12 emner efter de endelige kategorier med 90 procent enighed.

Denne procedure sikrer, at emnerne i virkeligheden er mål for facetterne. De er derfor logisk forbundet med facetterne. Det næste skridt er at se, om de er empirisk forbundet.

For at teste dette blev disse 12 emner administreret til en stor population (mellem 100-300), og Guttman-skaleringsmetoden blev brugt til at reducere disse 12 til en skala med 9 punkter.

Tabel 3. Dikotomiske beslutninger for Element B.

Guttman-skalering

Af de mange tilgængelige teknikker til psykologisk skalakonstruktion er den mest passende Guttman-teknikken til kumulativ skalaanalyse. For afgrænsede indholdsområder er Guttman-metoden mere relevant end metoder som faktoranalyse, der er mere anvendelig til at isolere variable (se Schutz, 1962).

I Guttman-metoden (Guttman, 1950) er skalaer sammensat af emner, der regelmæssigt falder i popularitet, konstrueret således, at ethvert individ vil acceptere elementer sekventielt til et givet punkt og afvise resten. Hvis en række emner tilnærmer sig denne kumulative model i en sådan grad, at 90 procent af alle svar på alle emner kan forudsiges korrekt ud fra kun en viden om, hvor mange emner hver person accepterede, siges genstandene at være reproducerbare og danne en endimensionel skala.

For alle kumulative skalaer blev der valgt en længde på ni emner (ti point). Dette antal elementer har fordele ved: (1) at give tilstrækkelig længde til acceptabel pålidelighed (stabilitet) af skalaen, (2) at give tilstrækkeligt antal kategorier til at opdele respondenterne i så mange kategorier (ti), som normalt er nødvendige for at forstå mennesker, (3) holde testtiden kort og (4) holde ensartet scoring blandt skalaer og encifrede for at lette beregningen.

Skalanavne

Skalanavnet er navnet på facetkombinationen, for eksempel ”Jeg ønsker, at mennesker inkluderer mig” (Ønsket-Modtaget-Inklusion). Skalaens score angiver, i hvilken grad jeg er enig i skalanavnet.

Referencer

Berg, K., The Human Element Feedback Survey. (Private distribution). Computer Company.

Pfeifer, J. Heslin, R., and Jones, J. 75 Instruments with wide application to the behavioral sciences. Behavioral Sciences, 2nd edition. San Diego: University Associates, 1976.

Doherty, W. and Colangelo, N. “The Family FIRO Model: A modest proposal for organizing family treatment.” Journal of Marital and Family Therapy, 11, 299–303, 1984.

Guttman, L. “The Basis for Scalogram Analysis,” in Stoufer, S. et al., Measurement and Prediction. Princeton: Princeton U. Press, 1950.

Reschak, F. Human Element Evaluation. (Hospital). (Private distribution).

Schutz, W. “Theory and Methodology of Content Analysis,” Ph.D. dissertation. Los Angeles: UCLA, 1950.

Schutz, W. “Reliability, Ambiguity and Content Analysis” Psychological Review, Vol. 59, No. 2, March, 1952.

Schutz, W. “What Makes Groups Productive?” Human Relations, Volume VIII, Number 4, 1955 (429–465).

Schutz, W. FIRO: A three dimensional theory of interpersonal behavior. New York: Rinehart, 1958. Reprinted as The Interpersonal Underworld. Palo Alto: Science and Behavior Books, 1966 (i).

Schutz, W. “Outline of Research Design.” Unpublished, 1962.

Schutz, W. Individual Self-Interpretation of Element B. Mill Valley, WSA, 1995.

Schutz, W. Joy. New York: Grove (and Ballantine), 1967.

Schutz, W. Leaders of Schools. Muir Beach, CA: WSA, 1988 (original publication, 1976).

Schutz, W.The FIRO Awareness Scales, Palo Alto: Consulting Psychologists Press, 1977.

Schutz, W. Profound Simplicity. Muir Beach, CA: WSA, 1988 (original publication, 1979).

Schutz, W. The Human Element: Productivity, Self-Esteem and the Bottom Line. San Francisco: Jossey-Bass, 1994.

Schutz, W. The Truth Option, Berkeley: TenSpeed, 1984.

Schutz, W. Concordance: Decision Making. Muir Beach: WSA, 1987.

Schutz, W. and Krasnow, E. “An IBM 704–709 Program for Guttman Scaling.” Behavioral Science, Vol. 9, No. 1, January, 1964.

Shye, S. (ed.) Theory Construction and Data Analysis in the Behavioral Sciences: A Volume in Honor of Louis Guttman (Part 1: From Factors to Facets). San Francisco: Jossey-Bass, 1978.

Udviklingen fra FIRO-B til Element B