Med de sunde værdier i orden, bør ledere ikke frygte AI

Forleden kunne man læse en artikel i Børsen, under overskriften: “AI gør chefen overflødig: »Jeg vil hellere have en god maskine end et røvhul som leder«. (Artiklen blev bragt i Børsen, den 22/8 2024. Forfattet af Jens Kristian Lai, med ekspertudtalelser fra adm. direktør i Microsoft Mette Kaagaard, professor på SDU Alf Rehn og Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens).

Er det nødvendigt med færre ledere i fremtiden?

Vi mener ikke, at AI vil gøre chefen overflødig. Det egentlige spørgsmål er, om der vil være brug for færre ledere i fremtiden. At konkludere, at AI vil reducere behovet for ledere, er for simpelt og overser den menneskelige værdi, som ledere tilfører. Hvilken værdi taler vi om her? Er det lederens formelle titel og autoritet, eller er det den måde, lederen udøver sit lederskab på, der skaber reel værdi?

Menneskelig værdi i lederskab – mere end blot en titel

I vores samfund har ledelsesroller og autoritet udviklet sig markant. Lederskab i dag handler ikke længere kun om formel autoritet eller titler. Topledere forventes at være autentiske, transparente, modige og empatiske. De skal kunne læse relationer og have mod til at træffe svære beslutninger. I dag handler lederskab i højere grad om personlig dygtighed og kompetence end om en formel rolle. Der er selvfølgelig en erosion af magt baseret på titler, men det bør ikke ses som en trussel fra AI, men snarere som et spørgsmål om, hvilken værdi vi tillægger ledere. En CEO's position er ikke sikret af menneskets værdi over AI, men af den værdi, de bringer til organisationen gennem ægte følgeskab, personlige kompetencer og balanceret selvværd.

Følgeskab skabes gennem tillid, ikke titler

Ledelse handler i dag mere om personlig dygtighed og relationelle kompetencer end om formel titel. Følgeskab skabes ikke gennem hierarkisk autoritet, men gennem tillid, gensidig respekt og evnen til at lede mennesker i forandring. Når det siges, at AI vil udhule lederes magtpositioner, er det korrekt, at magt baseret på titler allerede er under forandring. Men denne forandring skyldes ikke alene AI’s udvikling; det handler om, hvordan vi som samfund værdisætter ledelse.

AI’s begrænsninger: Kan maskiner virkelig overtage lederskab?

AI kan overtage visse administrative opgaver ved at forbedre processer, optimere ressourcer og hjælpe med datadrevne beslutninger, men lederskab handler ikke kun om at træffe beslutninger baseret på data, men om at forstå og navigere i komplekse, menneskelige relationer. Ledere har stadig en uerstattelig rolle i at bringe menneskelig visdom, erfaring og dømmekraft ind i organisationen.

Visdom som uundværlig ledelseskompetence

I artiklen bliver det nævnt, at AI kan udfordre ledelsen på en eksistentiel måde, hvor magtpositioner vil blive eroderet, fordi AI kan koordinere information og udføre kontrol langt hurtigere og mere effektivt end mennesker. Men debatten om AI og dets rolle i organisationer bør ikke handle om AI versus ledere, men om AI versus specifikke ledelsesopgaver. AI kan være et fremragende værktøj til ressource styring og procesoptimering, men lederskab kræver visdom – og hvilken form for visdom taler vi om her?

Hvad betyder sand visdom i en AI-drevet verden?

Visdom handler om dyb forståelse, indsigt og dømmekraft, som går langt ud over blot viden og intelligens. Det er et produkt af erfaring, moralske principper og evnen til at tilpasse sig konteksten. Samtidig kræver visdom åbenhed og nysgerrighed, noget en algoritme ikke kan besidde i dens bidrag til data og information.

Som Sokrates sagde: "Jeg ved, at jeg intet ved,” hvilket minder os om vigtigheden af at erkende vores begrænsninger for at opnå sand viden. Denne erkendelse er afgørende for at stræbe mod sand visdom. Spørgsmålet for nutidens organisationer er, om de er interesserede i denne form for visdom, og hvordan de ønsker at integrere den i deres ledelsespraksis.

Emotionelt lederskab: Hvor AI ikke kan erstatte mennesket

Det nævnes også i artiklen, at AI kan frigøre tid for ledere, så de kan fokusere mere på emotionelt lederskab. Dette perspektiv er fornuftigt, da meget af lederskab i dag handler om at skabe trygge og tillidsfulde rammer, hvor medarbejderne kan trives og yde deres bedste. Emotionelt lederskab kræver en dyb forståelse af menneskelige behov, og det er her, den menneskelige leder fortsat vil være uundværlig. Selv med AI som et kraftfuldt værktøj vil der stadig være et varigt behov for menneskelig ansvarlighed og etisk ledelse.

Et eksempel på dette behov for menneskelig ledelse er situationsfornemmelse – indsigt i og forståelse for, hvordan noget skal og ikke skal siges, samt hvornår man skal og ikke skal tage noget op med en kollega. At lade AI varetage denne form for situationsfornemmelse ville kræve, at den analyserer menneskelige følelser, og hvis der er noget der er personligt, så må det siges at være følelser. Her kommer vi ind på problematikken med GDPR, da det vil være et brud på persondataforordningen, hvis AI skal hjælpe med at analysere og tolke sådanne personlige oplysninger. Denne form for ledelse, der baserer sig på menneskelig empati og forståelse, er derfor noget, som AI ikke kan erstatte.

Kort sagt bør ledere ikke frygte AI, men snarere se det som en mulighed for at fokusere endnu mere på de menneskelige aspekter af lederskab, som ingen maskine kan erstatte.