LeaderHubs inviterer løbende til eksklusive toplederbriefings og debatter om aktuelle ledelsestemaer. Invitationer sker under hensyntagen til coronaudviklingen.

Byder 2021 på den forventede økonomiske genrejsning?
Mød Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen, der er en af landets mest citerede økonomer og en eftertragtet kilde blandt journalister. Jacob giver sit bud på temperaturen på aktiemarkederne, på den politiske og økonomiske scene og på hvilke virksomheder og brancher, der klarer sig godt, og hvilke der vil bukke under. Vi har oplevet en økonomi, der er på vej i koma, mens aktiemarkederne er i hopla og vi har oplevet corona overskygge betydningen af Brexit. Hvad skete, sker og vil ske? 2020 blev året, hvor corona gjorde det nødvendigt at give økonomien kunstigt åndedræt. Men hvor lang tid kan vi holde liv i noget, som måske ikke er langtidsholdbart? Nye tider, nye udfordringer og nye scener udspiller sig. Men hvad byder fremtiden på? Jacob kommer med sine bud og der vil være mulighed for spørgsmål og debat.
Tilmelding sker ved at udfylde nedenstående
Deltagelse er uden beregning. Du hører nærmere fra os et par uger før den 21/1. Din deltagelse afhænger af antal tilmeldte og corona udviklingen. Briefingen afholdes i Storkøbenhavn. Nærmere følger i forbindelse med udsendelse af bekræftelse.
I forbindelse med tilmeldingen accepterer du samtidig at modtage nyheder fra LeaderHubs. Disse udsendes max 1 gang om måneden. Du kan altid framelde dig igen.

Har I føling med trivslen i jeres virksomhed?
Har I føling med trivslen i jeres virksomhed?
Webinar - uden beregning - Den 17/12 kl. 8.00 – 9.00.
Corona har vendt op og ned på måden, vi arbejder sammen og mange ledere famler i blinde, når det handler om både at sikre trivsel og performance. Vi indbyder til webinar, hvor vi deler viden om, hvordan vi som ledelse sikrer balancen mellem trivsel og resultatskabelse. Mød:
Rikke Bay Haaber, Chef for strategisk sundhed i PFA, der fortæller om de alarmerende sundhedsmæssige tendenser i erhvervslivet, PFA oplever under corona
Christopher Silcowitz, CEO og ejer af virksomheden Kabooki, om de banebrydende indsigter, ledelsesmæssige tiltag og efterfølgende resultater af en trivselsmåling i virksomheden
Christine Ipsen, MSc., PhD, Head of Section: Implementation and Performance Management, DTU Management om et nyligt europæisk forskningsprojekt, der viser, at især danske ledere har det sværest under corona. Hør om resultaterne og de tilhørende ledelsesmæssige råd
Program
08.00 Velkommen ved Charlotte Pontoppidan Wise, Ledelsesrådgiver og stifter af LeaderHubs og Knud Møller Jensen, Ledelsesrådgiver og stifter af Vital Mental
08.05 Fakta om den mentale sundhedstilstand i dansk erhvervsliv, ved Rikke Bay Haaber, Chef for strategisk sundhed i PFA
08.20 Christopher Silcowitz, CEO, Kabooki, om de banebrydende indsigter, tiltag og resultater af en trivselsmåling i organisationen
08.35 Resultaterne af en nyligt gennemført europæisk undersøgelse, der peger på, at danske ledere har det sværest under corona. Ved Christine Ipsen, MSc., PhD, Head of Section, DTU Management
08.50 Videndeling
Hvad gør vi hver især?
Hvad TROR vi virker?
Hvad VED vi virker?
Hvad har vi lært?
Hvad kan være vejen frem?
09.00 Tak for i dag.
Tilmelding er uden beregning.
Tilmed dig her: xxxxxx.
Du modtager efterfølgende en kalenderinvitation med deltagerlink.